
Nu har du muligheden for at se en scene fra Game of Thrones sæson 3, der aldrig nåede med! Scenen blev offentliggjort til Comic Con for en måneds tid siden, men det er først nu, den er blevet offentliggjort i høj kvalitet af HBO. Scenen nåede ikke med, fordi den ifølge Dan Weiss og David Benioff var overflødig, og fordi man selvfølgelig bliver nødt til at skære lidt ned. Scenen finder sted i King’s Landing, og den foregår mellem Tywin Lannister og Grand Maester Pycelle. Læg mærke til, at Tywin fanger torsk, som er familien Tullys symbol, hvilket gør, at scenen virker som et forvarsel.
Se scenen her:
Nye rygter
Selvom det ikke er blevet offentliggjort, er det dog næsten sikkert, at skuespilleren, som spiller Tommen Baratheon, Joffreys lillebror, bliver udskiftet. Skuespilleren var slet ikke med i sæson 3 og blev sidst set i sæson 2 afsnit 9, hvor Cersei i sin desperation næsten slår dem begge ihjel.

I afsnittet ‘Blackwater’ blev Tommen Baratheon sidst set – her sammen med sin mor på The Iron Throne
Foto: HBO
Alt tyder på, at det bliver den lidt ældre skuespiller Dean-Charles Chapman, der får rollen som Tommen Baratheon. Rollen bliver meget vigtig i sæson 4, men det er faktisk ikke første gang, at Dean-Charles Chapman har været med i Game of Thrones. Han var med i to afsnit af sæson 3 som Martyn Lannister, en fange i Riverrun, der bliver slået ihjel af Lord Karstark, hvilket får Robb Stark til at slå Lord Karstark ihjel.
Det er ikke første gang, Game of Thrones har castet en ny skuespiller til en rolle, der allerede var besat – her kan karakterrne Ser Gregor Clegane og Beric Dondarrion nævnes.

Dean-Charles Chapman (forgrunden) spillede Richard Grey i tv-serien The White Queen, der havde sæsonafslutning i går. Som det tydeligt kan ses, når man sammenligner de to billeder, så er ligheden stor mellem de to skuespillere, der spiller Tommen Baratheon.
Foto: HBO
