George RR Martin om fremtiden på “Not a Panel”

I dag har George RR Martin talt til sine fans i Capclave 2013 “Not A Panel”, og det, han havde at sige, var ikke uinteressant.

CS 66 25th October 2010

Problemer med oversættelse fra bog til lærred

Et af emnerne, som George RR Martin talte om, var forskellene på tv-serien og bøgerne, som i sæson 2,3 og 4 er blevet større og mere betydningsfulde. Forskellene mellem bøgerne og tv-serien er blevet så store, at George RR Martin ikke føler ejerskab over tv-serien. Han betragter tv-serien som Dan Weiss og David Benioffs.

En af ændringerne, som George RR Martin talte om, var musikanten Marillion. I tv-serien fik han fjernet sin tunge af Joffrey Baratheon efter at have sunget en ond sang om den afdøde Robert Baratheon. Dette skete ikke i bøgerne, og i bog 4 spiller denne karakter en stor rolle i Sansas historie. Hvad Weiss og Benioff har tænkt sig at gøre, bliver spændende at se. Dette er en af de første, store benspænd, som Weiss of Benioff har lavet for sig selv, og i sæson 4 skal det løses.

Noget andet, som Weiss og Benioff skal løse, er kabalen i familien Tyrell. I bøgerne har Margaery og Loras Tyrell to ældre brødre; Garlan og Willas. Disse to har endnu ikke optrædt i bøgerne, men de er omtalt, og George RR Martin siger, de får en vigtig rolle at spille senere. Dette har de ikke i tv-serien, for her eksisterer de slet ikke. En grund hertil kunne være, at Weiss og Benioff mente, det ville være underligt for publikum, hvis man i sæson 5 eller 6 pludselig introducerede to ældre brødre til Margaery og Loras, eller at det ville være for dyrt med så stor en skuespillerflok. Faktum er, at det vil blive endnu et benspænd, som Weiss og Benioff en dag skal løse, ifølge George RR Martin.

Sæson 4

George RR Martin talte også lidt om sæson 4. Han afslørede nemlig, at sæson 4 også vil indeholde scener, der først finder sted efter bog 3. Dette er der længe blevet spekuleret i, da bl.a. karakterer såsom Hizdahr zo Loraq er blevet castet til sæson 4, og nu kommer den bekræftelse, som vi alle har ventet på. Dette betyder, at der ikke nødvendigvis kommer nyeopfundne scener med i sæson 3, der kun er blevet skrevet, fordi de skulle introducere nye og vigtige karakterer. Det tyder nu på, at det er scener fra bog 4 og 5, der kommer med i sæson 3, og at det er derfor, visse karakterer er blevet castede allerede.

Vi glæder os til sæson 4! Her ses tre mænd, som bliver brændt på et bål som et offer for R'hllor. Læg mærke til Stannis' banner i højre hjørne. Kilde: winteriscoming

Vi glæder os til sæson 4! Her ses tre mænd, som bliver brændt på et bål som et offer til R’hllor. Læg mærke til Stannis’ banner i højre hjørne. Kilde: winteriscoming

Fortiden og fremtiden

George RR Martin talte om mange ting, men noget af det, vi synes, der var mest interessant, er, at der ikke bliver skrevet en prequel til bøgerne. Det er ikke nogen overraskelse, at George RR Martins verden er rig på historie om de store familier, og mange fans har håbet, at George RR Martin ville skrive en prequel til bøgerne, da der er utrolig meget mystik omkring Robert’s Rebellion. Robert’s Rebellion og det, der skete mellem karaktererne i denne tid af historien, er nok det mest omdiskuterede emne i de store A Song of Ice and Fire fora. Der spekuleres især i, om Jon Snow virkelig er en søn af Lyanna Stark og Rhaegar Targaryen, og om Lyanna Stark elskede Rhaegar Targaryen frem for Robert Baratheon, der var så ivrig efter af gifte sig med hende. Det og mange andre ting, ville man kunne få opklaret, hvis George RR Martin skrev en prequel, og fans har hungret (og hungrer stadig) efter at få opklaret de mange mysterier. Det vil dog ikke komme til at ske. Til gengæld har George RR Martin udtalt, at der i de to sidste bøger vil komme flash-backs, der omhandler Robert’s Rebellion. Om disse flash-backs opfylder vores ønsker, håber vi på, men George RR Martin elsker, når publikum tror, der kan være flere forklaringer på samme sag, og derfor er det overhovedet ikke sikkert – måske kan de medføre mere mystik og mere diskussion.

Det var kampen om Lyanna Stark, der startede Robert's Rebellion, der endte med et nederlag til Targaryen.

Det var kampen om Lyanna Stark, der startede Robert’s Rebellion, der endte med et nederlag til Targaryen.

Udover, at der vil komme flere flash-backs i de kommende bøger, vil der også komme mere magi i de to sidste bøger. I et interview har George RR Martin udtalt, at der vil komme mere og mere magi til sidst, og at ‘is’ og ‘ild’ vil betyde mere, for det er jo, trods alt, det, som bøgernes titel hentyder “A Song of Ice and Fire” (En Sang om Is og Ild). Om kampen om tronen vil betyde mindre, og om det ikke er, hvem der ender på tronen, der er klimakset i bøgerne, vil tiden vise. Her på Game of Thrones DK kunne vi godt forestille os, at Daenerys (endelig) ender på Jerntronen, men senere dør i en kamp mod white walkers og efterlader tronen tom, uden en arving. Men det kan vi naturligvis ikke vide noget om – det er bare meget spændende at diskutere, og vi vil meget gerne diskutere det med jer  😉

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Dette indlæg blev udgivet i GOT blandet, GOT nyheder, GOT serie, sæson 4. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *