Synes du, at introsangen af Ramin Djawadi er fed? Hvis ja, så glæd dig over alle de talentfulde fans, der findes derude. Der er nemlig utallige videoklip på Youtube af talentfulde fans, der spiller introsangen til Game of Thrones på forskellige instrumenter, og her har vi samlet de bedste til dig.
Den 29. marts uploadede HBO et mash-up af forskellige musikanters covers. Se klippet her:
Her på Game of Thrones Danmark synes vi dog, at det langt fra er det bedste klip, der findes derude. Derfor har vi lavet en lille top 10. At lave en top 10 er utrolig svært, for der findes utrolig mange gode klip, og det er utrolig så høj kvaliteten er.
10. Mathieu Saikaly
Mathieu er en ung mand, som spiller flere instrumenter. Har du nogensinde tænkt på, hvordan det må være at gå en tur i King’s Landing i fredelige tider? Med Mathieus fortolkning kommer du rigtig i King’s Landing stemning, for King’s Landing bliver optaget i Dubrovnik, den gamle havneby ved Middelhavet i Kroatien, og Mathieus musik får en til at tænke på Middelhavet, sommer og sol. Du kan nærmest mærke Dubrovnik ved at lytte til hans nummer. Hør det her:
9. Particle Zone
Hvis du er til techno eller trance, vil du elske dette nummer. Particle Zone har skabt et cover af Game of Thrones introsangen, der er gang i fra starten af. Hør det her:
8. Vidwath Raj
Personen bag Youtube kanalen Vidwath Raj har lavet et cover af høj lydkvalitet og en dyb klang, der går lige i ens Game of Thrones-hjerte. Det er meget ukompliceret, men det vækker følelser i én. Hør coveret her:
7. 331Rock
Her har vi en utrolig talentfuld guitarspiller, som ved at kombinere andre spor har skabt et metal cover af Game of Thrones introsangen. Over 1 million har set denne video, og det er ikke et tilfælde. 331Rock er for vild på en guitar og giver den maks gas. Hvis du elsker metal vil du elske dette:
6. Marcin Dmoch
Har du nogensinde tænkt på, om Davos Seaworth har musikere ombord, når han sejler på The Narrow Sea? Hvis han har, så er vi ikke i tvivl om, at musikken vil lyde nogenlunde sådan her. Marcin Dmoch spiller på harmonika, og netop harmonikaen giver coveret følelsen af, at man er ude på det bølgende hav. Lyt til coveret her:
5. Jason Yang
Jason Yang er utrolig på en violin, og ved at sætte flere spor af violin oveni hinanden har Jason Yang lavet en video af høj kvalitet, både at se på og lytte til. Der er ingen tvivl om, at han har talent, når man ser ham spille:
4. Mark Fowler
Somme tider er det simple det bedste, og det er netop tilfældet i Mark Fowlers cover af Game of Thrones. Mark Fowler er for vild bag et klaver, og derfor fortjener hans cover en fjerdeplads.
3. Lindsey Stirling og Peter Hollens
Med en kombination af akapella og violin har Lindsey og Peter uploadet en video af utrolig høj kvalitet. Disse musikere er store på Youtube og har også lavet andre covers. Se deres Game of Thrones cover her:
2. Celtic Harp Orchestra
Findes der noget bedre end en masse talentfulde musikere, der sammen finder de rette toner? Ikke meget i hvert fald. Celtic Harp Orchestra kombinerer både trommer, harpe, violin og vokal i deres cover af Game of Thrones introsangen, og det lyder utrolig smukt, nærmest himmelsk.
1. Dominik Omega og The Arcitype
Nogen vil måske argumentere imod, at dette er et rigtigt cover, men når man skal konvertere et cover til hip hop vil det være svært ikke at tilføje tekst – ellers er der ligesom ikke meget hip hop over det. Dominik Omega og The Arcitype har lavet et fedt Game of Thrones Beat og en utrolig gennemtænkt og passende tekst samt et fængende omkvæd. Lyt til teksten! Det er vildt godt skrevet.