Bog 6 kommer IKKE i 2014, men…

Siden april 2013 har George RR Martin ikke kommenteret på, hvordan det skrider frem med at skrive den sjette og anden sidste bog i serien; Winds of Winter. Hans udgivere HarperCollins Voyager har dog tilsyneladende intet problem med at udtale sig.

George RR Martin fik meget ris fra fans, da hans udgivelse af den femte bog blev udskudt, og derfor har George RR Martin ikke villet give et estimat på, hvornår den sjette bog er færdig. Martins automatiske svar til spørgsmål, der handler om Winds of Winter, er, at den er færdig, når den er færdig. I april sidste år havde George RR Martin skrevet 375 sider, og der har på det seneste gået rygter om, at George RR Martin er nået op over 1000 sider. Dette har Martin dog officielt sagt, at han aldrig har udtalt sig om, og derfor vides det ikke, hvor langt Martin i virkeligheden er. Dog har Martin sagt, at han bestræber sig på at blive færdig med bøgerne før tv-serien Game of Thrones løber tør for baggrundsmateriale.

På trods af at George RR Martin holder kortene tæt ind til sig, har hans udgivere HarperCollins Voyager udtalt, at den sjette bog med sikkerhed ikke vil blive udgivet i 2014, men at der er en chance for, at den udkommer i 2015. Reaktionerne på denne udmelding har været blandede, da fans i forvejen har været vant til lange ventetider. Dog er der stor bekymring for, om George RR Martin nu også kan nå at skrive bøgerne færdige, før Game of Thrones viser det sidste afsnit af serien. Fans frygter, at tv-seriens indhold bliver udvandet og langtrukket – eller endnu værre: at slutningen på historien bliver vist på TV før den kan læses i bøgerne.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Dette indlæg blev udgivet i GOT bøgerne, GOT nyheder, GOT serie. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *