Vi har tidligere skrevet om mange skuespillere, der er blevet tilføjet til holdet i anledning af sæson 4. Dog har der endnu ikke været nogle nyheder om nye skuespillere, der skal spille over for Emilia Clarke aka. Daenerys Targaryen. Indtil nu.
I disse dage har HBO travlt med at filme Daenerys’ storyline i Kroatien, og man har på nettet kunne læse, at Joel Fry er blevet castet som Hizdahr zo Loraq. Det er en af de største casting-nyheder i år. Det er der to grunde til. For det første optræder Hizdahr først i den femte bog. Lige nu mangler HBO stadig 1/3 af den tredje bog, som er lige så indholdsrig som de første 2/3. For det andet, er Hizdahr en kæmpe stor en (mod)spiller i Daenerys’ storyline – hvis ikke den største.
HBO kan have flere grunde til at introducere Hizdahr så tidligt. Den ene er, at vi allerede får materiale fra den fjerde og femte bog at se i sæson 4. En anden og mest sandsynlig grund kan være, at de vil introducere karakteren tidligt, fordi han er så vigtig.
Flere casting-nyheder
Vi kan også fortælle, at:
– Alisdair Simpson skal spille en ridder i The Vale of Arryn.
– Daniel Rabin skal spille den dorniske Lord Blackmont.
– Deirdre Monaghan og Saffie Jacobs skal spille to af Crasters koner.
– Sarine Sofair skal spille Lhara
Ydermere skal Samantha Bentley og Jessica Jensen også være med i sæson 4, men deres roller kendes ikke. Disse roller er ikke store roller, og derfor har vi ikke skrevet om dem før nu.