Hvad vil der ske, hvis Game of Thrones indhenter bøgerne?

Det er det store spørgsmål inden for Game of Thrones-verdenen. George RR Martin begyndte at skrive bøgerne i 90’erne, og det tog George RR Martin fem år at skrive den femte og seneste bog “A Dance With Dragons”. Det tager kun HBO ét år at producere en sæson af Game of Thrones. Kan George RR Martin nå at skrive slutningen inden tv-serien viser den på skærmen?

Ikke meget materiale tilbage

Tv-serien har det ikke som en regel, at én sæson går til én bog. F.eks. dækker sæson 3 kun to tredjedele af “A Storm Of Swords”. Alligevel er man begyndt at bekymre sig i HBO. Den fjerde sæson vil dække den sidste del af “A Storm Of Swords” og muligvis lidt mere. De seneste to bøger i serien foregår på samme tid – og derfor er der i virkeligheden kun én bog tilbage, når Game of Thrones’ sæson 4 er færdig. Det er én lang bog – men stadigvæk kun én bog, og både “A Feast For Crows” og “A Dance With Dragons” bliver anset for at være ret lange i optrækket, så der bliver højst sandsynligt skåret en del af fedtet væk for at tv-serien skal opretholde spændingen og ikke gå i tomgang. Der er altså ikke så meget materiale tilbage. Måske kan det dække frem til sæson 5 eller 6, alt efter hvor meget de trækker tiden ud eller skærer fra.

Skærmbillede 2013-03-28 kl. 11.59.38

De mange karakterer gjorde, at George RR Martin opdelte karaktererne i bog 4 og 5, så man kun fulgte nogle af karaktererne i bog 4 og resten af karaktererne i første del af bog 5. Det kan man næppe gøre på tv.
Foto: HBO

Hvor mange sæsoner vil de lave?

Der har længe været spekulationer om, hvor mange sæsoner der kommer i alt. Mange skyder på 8 sæsoner, men der bliver 7 bøger i alt, og mange fans tror også på 7 sæsoner. Der er noget magisk over tallet 7 i George RR Martins verden; 7 riger, 7 guder etc. Det betyder også, at de to seneste bøger højst sandsynligt ikke bliver trukket længere end til sæson 5, og så vil sæson 6 begynde med udgangspunkt slutningen af “A Dance With Dragons”, hvor kapitlerne indhenter kapitlerne fra “A Feast For Crows” og historien samles igen.

Hvis tv-serien er færdig efter 7 sæsoner er den færdig om 4-5 år. Det er omtrent den tid, det tager George RR Martin at skrive én bog. Den sidste bog i rækken, den syvende bog, vil altså ikke være færdig til den tid.

Det handler om kvalitet

Dog er George RR Martin stadig håbefuld, når man spørger ham, hvornår han er færdig med den næste bog:

“I’ve given up answering that question. I’m working on it and it will be done when it’s done. Hopefully it won’t be as long of a wait as the last book.”

George RR Martin håber altså ikke, det vil tage 5 år at skrive den næste bog, men han vil ikke slække på kvaliteten og skrive bøgerne færdige

Spørger man David Benioff om problemstillingen, får man følgende svar:

“We can’t wait too long because of the kids. Issac’s [Hempsted Wright] voice is changing. Everyone is getting bigger. We have this wonderful cast, but we don’t have an infinite amount of time … We don’t want to become a show that outstays its welcome and tries to turn each book into three seasons. Part of what we love about these books and the show is this sense of momentum and building toward something. If we tried to turn this into a 10-season show we’d strangle the golden goose.”

Benioff ser altså helst, at George RR Martin bliver færdig før tv-serien, men det skal ikke være for enhver pris – tv-serien skal ikke slække på kvaliteten. Både George RR Martin og HBO vægter altså kvaliteten højest, men de ønsker begge, at bøgerne bliver færdige først, hvilket dog er ret usandsynligt, hvis George RR Martins langsomme tempo fortsætter som det altid har gjort. Men som fan af bogen kan man altid gøre ligesom HBO og George RR Martin; håbe.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Dette indlæg blev udgivet i GOT blandet, GOT serie. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *